Episodes
Wednesday Apr 17, 2024
Lydversion (DK): Project Art Works – Residential
Wednesday Apr 17, 2024
Wednesday Apr 17, 2024
Velkommen til Residential – en udstilling skabt i samarbejde med det britiske kunstnerkollektiv Project Art Works. Her kan du udforske et væld af farver, teksturer, mønstre og motiver i en salonophængning af malerier samt selv være med til at skabe kunst.
Udstillingen udforsker kunstens potentiale for at udtrykke sig, og den skaber nye rum for fællesskaber. Her kan alle uanset sprog, krop og evner udforske materialer og processer, skabe forbindelser med andre og dokumentere at have været her gennem kunsten.
Project Art Works er et kollektiv af neurodiverse kunstnere, der gennem arbejdet med kunst, aktivisme og social omsorg undersøger kunstnerisk udtryk og repræsentation som en menneskeret. De har gennem de sidste 25 år opbygget en samling på over 6000 værker skabt af neurodivergente kunstnere med forskellige typer af komplekse støttebehov.
Værkerne er et stærkt visuelt vidnesbyrd om mennesker, der ofte er skjulte og marginaliseret i samfundet. Residential afspejler Project Art Works’ kollaborative metode med værkstedet for samskabelse. Her kan CCs gæster prøve flere af kunstnerkollektivets metoder på egen krop. De værker, som samskabes i udstillingen i løbet af hele perioden, vil blive hængt op og dokumenterer gæsternes deltagelse.
Kollektivets arbejde trækker tråde tilbage til banebrydende kunstnere som tyske Joseph Beuys og danske Poul Gernes, der satte fokus på kunstens og kunstinstitutionens sociale potentiale og ansvar for at omdanne de strukturer, der former vores liv.
Samarbejdet med Project Art Works er særegent i en dansk sammenhæng. Det vil på sigt forme CCs praksis og arbejde med at øge repræsentationen i kunstverdenen såvel som i samfundet og dermed styrke CCs position som en levende institution, hvor alle mennesker kan tage del i kunstoplevelsen.
Kunstneriske workshops
Med udgangspunkt i kollektivets metoder vil CC starte lignende initiativer i samarbejde med Project Art Works, hvor neurodiverse grupper inviteres til at deltage i kreative udforskninger af kunstinstitutionens potentiale. Det er i løbet af udstillingsperioden også muligt at deltage i åbne workshops, der giver indsigt i Project Art Works’ metoder. Du kan få yderligere oplysninger hos udstillingsværterne.
Om Project Art Works
Project Art Works er et kollektiv af neurodiverse kunstnere og aktivister fra Hastings i England. Med over 6000 kunstværker rummer Project Art Works’ arkiv organisationens historie samt en omfattende samling af samtidskunst til udlån. Samlingen spænder over malerier, grafik og tegninger i en bred vifte af billedkunstneriske udtryk fra det figurative til detabstrakte. Project Art Works deltog ved documenta 15 i Kassel i sommeren 2022 og har i de seneste
år samarbejdet med mange forskellige kunst-institutioner i Europa, bl.a. Tate Liverpool og Museo Reina Sofia. Residential er tidligere blevet vist på Baltic Centre for Contemporary Art i Gateshead, UK.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.